Når du tænker tilbage på din dag, hvad fylder så mest i dine tanker og følelser?
• Hvad har tappet dig for energi, og hvad har givet dig overskud?
• Har du nået det, du håbede på, eller føler du dig bagud?
• Er der udfordringer, der fylder negativt og stresser dig?
• I hvor mange af dagens gøremål, har du oplevet flow?
Dine svar kan forstås ud fra, hvordan dynamikken har været mellem din Gøren og Væren i de aktiviteter, du har været en del af.
Hvad står Gøren for?
Din gøren står for måden, du har været i kontakt med andre på, fagligt og personligt. Det er den måde, du har udført og tacklet dine individuelle arbejdsopgaver på. Gøren er dine handlemåder og tilstedeværelse i dagens forskellige situationer – både arbejdsmæssigt og socialt.
Hvad står Væren for?
Din væren er det, som danner forgrund i dine tanker og følelser, i de situationer du har været i med din gøren igennem dagen og efterfølgende.
Din væren omhandler dit velvære. Det er et udtryk for, hvad de enkelte gørens-situationer og gørens-forløb har betydet for dit velbefindende under og efter en given situation. Det kan eksempelvis dreje sig, om dine svar på følgende spørgsmål:
• Hvordan du har haft det følelses- og engagementmæssigt?
• Hvad de enkelte situationer har givet dig af inspiration og glæde?
• Hvad der har tømt dig for energi?
• Om du har kunnet opretholde et positivt selvbillede på din vej igennem dagen?
• Om din arbejds- og sociale identitet er blevet næret, eller om den har været under pres og måske har lidt et knæk, hvor du føler, at du har mistet anseelse over for dig selv eller andre?
Hvordan samarbejder din Gøren og Væren?
Gøren og Væren kan samarbejde på mange måder. I den følgende billedserie kan du se, hvordan Gøren og Væren kan være med til at fremme eller hæmme fremdrift og udvikling. Gøren og Væren kan ses som to polære kræfter, der er i konstant vekselspil med hinanden, og som gensidigt stimulerer og nærer hinanden.
Væren stritter imod det Gøren vil
Væren følger modvilligt med Gøren
Væren skubber bag på Gøren
Gøren og Væren samarbejder optimalt
Gøren og Væren kan ses som en relation, hvor de kan være i dialog, skændes med hinanden eller umiddelbart finde svar på fælles ønsker.
Når Væren og Gøren er i dialog med hinanden, kan de komme i mål med et highfive!
Gøren og Væren kan være i ét med hinanden. Det er de fx i en flowaktivitet.
Hvad styres Gøren og Væren grundlæggende af?
Vores Gøren og Væren skabes på baggrund af vores værdier, meninger, vaner og rutiner. De bliver formet af vores erfaringer fra sociale relationer og fællesskaber i vores livsforløb.
Forholdet mellem vores sociale relationer og fællesskaber, vores vaner og rutiner, reaktionsmønstre samt vores personlige meninger og værdier er essentielt. Disse forhold understøtter eller udgør en barriere for at finde et funktionelt og nærende balancepunkt mellem Gøren og Væren.
Et eksempel på indbyrdes disharmoni
I bestemte situationer har vi for vane (som en del af et reaktionsmønster) at skælde ud på vores børn. Samtidig har vi en værdi om, at vi bør gå i dialog med dem om udfordringen. Disharmonien mellem vane og værdi belaster vores relation til dem, som ved gentagelsen af vores reaktionsmønster svækker den gensidige tillid og accept.
Disharmonien gør det sværere og sværere at komme i dialog på problemområdet, selvom vi ønsker det. Det er også et eksempel på, hvordan rodfæstede vaner og handlemønstre kan bevæge os længere og længere væk fra et bæredygtigt balancepunkt i en relation.
Hvordan skabes vores balancepunkter?
Igennem livet søger vi de balancepunkter mellem Gøren og Væren, som giver os tryghed og livet mening. Vores balancepunkter i konkrete situationer er til sammen med til at skabe og vedligeholde vores identitet, hvor vi føler os hjemme og accepteret af vores omgivelser.
Udfordringen er finde de mest givende balancepunkter for vores Gøren og Væren i deres stræben efter større nydelse, mindre smerte og dét, der giver mening i livet.
Uden vores balancepunkter mister vi livsmeningen
Alle har vi forskellige balancepunkter. Deres bæredygtighed bliver påvirket af vores værdier og måden vi skaber mening på. Hvad der gør et balancepunkt bæredygtigt, afhænger også af den bestemte situation og aktivitet.
Hvis vi ikke har et balancepunkt at søge henimod i konkrete situationer eller tage afsæt fra, giver livet ingen mening. Vi lever da et liv som kastebold for vores omgivelser, relationer og vores indre tilbøjeligheder helt uden filter.
Hvordan udvikler vi bæredygtige balancer?
Om vores Gøren og Væren kan udfolde sig i en bæredygtig balance med hinanden og sine omgivelser, afhænger af vores sociale relationer og de fællesskaber, vi er en del af, sammen med vores udviklede vaner og værdier. Vores udviklingspotentiale for at virke i bedre balancer i vores liv, ligger inden for de tre felter.
De har imidlertid det til fælles, at ingen af dem normalt er lige til at ændre på. De er styret af en træghed, som ofte kræver en ekstraordinær indsats, hvis vi vil påvirke eller ”omskole” dem hen imod det ønskelige.
Du kan få inspiration og en række værktøjer til at lykkes med en frugtbar balance mellem din Gøren og Væren i livets forskellige situationer på kurset