Arnos erfaring som konsulent og kursusholder
Udover sit virke på Roskilde Universitet som pædagogisk konsulent har Arno i en periode, hvor han var kontraktansat på RUC igennem sin egen kursusvirksomhed, fungeret som konsulent og afholdt efteruddannelseskurser for en lang række forskellige institutioner og organisationer, herunder også for virksomheder.
Aktiviteterne har omfattet
Visions- og samarbejdskurser for personalegrupper og hele institutioner. Herunder hvordan man som team og teams imellem kan anvende egne og fællesressourcer gennem det indbyrdes sammenspil og styrke den sociale kapital.
- Konfliktmediering, når samarbejdet i hele institutionen eller en personalegruppe var blokeret af uoverensstemmelser eller præget af negative narrativer og positioneringer.
- Kurser i personlig kommunikation og relationsdannelse.
- Coaching af ledere, vejledere og teams.
- Konsulentopgaver og efteruddannelse af undervisere og vejledere i forbindelse med en uddannelsesinstitutions overgang til projektpædagogik.
- Pædagogiske efteruddannelseskurser for undervisere og vejledere i almindelighed.
- Indføring af de studerende i projektgruppesamarbejdet og udnyttelse af gruppen som læringsrum. Herunder hvordan danne grupper og om gruppedannelsesprocesser.
- Konsulent- og undervisningsopgaver på tværs af ovenstående discipliner.